Disclaimer
Denne side handler om livet på Rungsted Havn, således som det opleves af mig. Historien går mere end 30 år tilbage, faktisk helt til 1972, hvor jeg ansøgte om optimistplads på den nye havn. Siden da er der sket utrolige ting på havnen. Ikke alt er godt. Ikke alt er skidt. Noget er - som nævnt utroligt. 

Bemærk venligst, at jeg ikke har noget udestående med hverken havnen, kommunen eller nogen sejlklubber. Mit ærinde her er udelukkende at informere om livet på havnen ved at videregive observationer på en så objektiv måde, som det er mig muligt. Der kan forekomme unøjagtigheder. Der kan måske endda være usandheder, men det ændrer ikke på, at det er oplevet, som det er skrevet. 

Hvis du kan dokumentere, at der er usandheder i det skrevne, så hører jeg meget gerne fra dig, og så retter jeg naturligvis straks teksten, så den afspejler virkeligheden.

Godt
Der er rigtig mange gode ting ved Rungsted Havn. Der er blåt flag. Strand. Slæbested. Affaldsplads. Gode faciliteter for sejlklubber. Styr på havnepladserne i højsæsonen. En super vejrservice på havnekontoret. Velfungerende el og vandinstallationer på broerne. Desuden er der flere iskiosker, masser af restauranter &  cafeer, fiskebutik, tøjbutikker, fritidsbutikker, frisør, vaskeri, liberalt erhverv, et sejlloft og een enkelt butik med udstyr til både. 

Men der er også nogle ting, som det er meget svært at forstå...    

Pladslejen
Der er igen dumpet et brev ind ad døren fra Havnemesteren. Normalt glæder man sig over den slags breve, fordi de betyder, at sæsonen snart begynder, men ak... Det har udviklet sig til en gyser. I vanlig selvsikker stil bekendtgør Havnen igen i år, at priserne stiger. Markant. I 2002 var prisen 81,00kr/m2. Nu er den 135,34kr/m2. Det er en stigning på langt over 50%. Hvad er ellers steget i den takt? Lønninger? Bilpriser? Letmælk? Nejnej, havnen glimrer ved at gå fuldstændigt enegang her. Kun huspriserne har en overgang kørt i et højere gear.

Her er de seneste års stigninger, og kender du tallene for tidligere år, så vil jeg meget gerne modtage dem på mail:

Økonomi
Det virkelig interessante er imidlertid, at man som pladshaver ikke har adgang til generalforsamlingen i Rungsted Havn. Man kan således ikke få en fyldestgørende forklaring på stigningerne. Regnskaberne for 2004, 2005 og 2006 kan hentes online hos cvr registeret, men tidligere regnskaber er enten ikke tilgængelige eller bortkommet.

Man kan ikke en gang få ordentlig besked om selv simple ting ved henvendelse på havnekontoret. Selv høflige henvendelser vedrørende økonomien i havnen affærdiges med et - og jeg citerer Havnemesteren: "Vi stopper vor mailveksling her, der er også andet jeg skal ordne." Det er virkelig flot skrevet. Det er trods alt bådejerne, der betaler havnemesterens løn og langt størsteparten af driften af havnen.

... og jeg fik ikke en gang svar på spørgsmålet, som var, om der foreligger en beregning, som viser, at det er til bådejernes (økonomiske) fordel, at der tvangsindføres nye stativer til 1200,- årligt; 

Dog, skal der tilflyde Havnen ros for - i den unødigt dyre firefarvede tryksag - at have trykt noget, der minder om et regnskb. Det fremgår nemlig heraf med al tydelighed, at det er sejlerne, der betaler for havnen. Det er ikke restauranterne. Det er heller ikke butikkerne, og det er slet ikke kommunen. Kommunen har sjovt nok travlt med at subsidiere sejlklubberne, medens bådejerne af de fleste politikere tiltænkes en brandbeskatning. Man kunne nemt komme til at tænke på "hold-kæft-penge.

Forbedringer
De synlige ændringer skal jeg dog retfærdigvis nævne. Der er kommet fine nye vogne. Der er kommet meget fine nye el-installationer på broerne; Begge dele var tiltrængt, - set med bådejers øjne. Der er også blevet lagt nye fortove, renoveret toiletter og plantet hække af hensyn til publikum. Nødvendigheden af disse tiltag kan vel diskuteres; Så husker jeg også, at der er blevet indkøbt slibeudstyr til udlån, da man ikke længere må slibe eller vandslibe sin båd på havnen. Det er nok ikke så skidt endda, når man tænker miljø, selvom det er ubegribeligt, at man ikke må vandslibe sin båd.

Det kan også være en anelse irriterende at læse Havnemesterens ret uforsonlige tone med hensyn til at man har tre dage til at fjerne sit bådstativ. Gør man ikke det, så trues man med ekstraregninger, fordi havnen så er nødt til at fjerne stativet - af hensyn til publikum. 

I den ved regningen vedlagte folder, kan man læse, at toiletterne og badeforholdende igen er renoveret og der etableres desuden nye toiletter, herre, dame og handicap - til publikum. 

Hvem er dette publikum? Kommer de mon på havnen, netop fordi det er en havn? Hvad vil de se? Er jeg som sejler blevet optrædende? Det er i så fald det særeste cirkus, jeg nogensinde har hørt om. De optrædende betaler jo for publikum. Dårlig forretning. Man skal vist være betonkommunal for at udtænke sådan en forretningsplan, Kammerat Napoleon.

Stativer
Nu vi er ved forbedringer, så er der ved tvang indført en ordning med brug af havnens stativer. Tvang. Sejlerne er ikke blevet spurgt. Må jeg ydmygst henlede opmærksomheden på, at vi skriver år 2010, og vi lever i et demokrati. Javel, stativerne kan flyttes, og det er smart, men... De koster 1200 årligt. Hvert år. Det er en fuldstændigt latterligt dårlig forretning for bådejerne. Det er faktisk nærmest noget svineri. Almindelige sammenklappelige bådstativer kan fås i håndkøb for under 7000,- Regn lige på det. Kan man holde en bestyrelse økonomisk ansvarlig? Det er jo helt hen i vejret...

Kommunikation
Det er altid godt med kommunikation, men skal jeg være helt ærlig, så behøver havnen ikke bekoste en tryksag i fire farver på blankt papir hvert forår og hvert efterår. Et simpelt brev med sort tekst og en tegning på a4 kunne udmærket løse opgaven. De penge, man herved kunne spare, kunne man jo så bruge til at nedsætte havnelejen. Iøvrigt kunne man udmærket forestille sig, at havnen benyttede email til kommunikation med pladshaverne, - ihvertfald i et vist omfang. Det er med til at skabe en følelse af nærhed og samhørighed. Havnens nyhedsbrev skulle være velkomment i min mailbox. I det hele taget kunne man på een gang spare penge og komme bedre i kontakt med havnens egentlige brugere ved indførelse af ny teknologi.

Dieselpriser
Jeg har tidligere skrevet om, at dieselprisen er højere hos Provianten end på en tankstation. Det er korrekt, at priserne ligger godt 8% over den generelle udsalgspris. Årsagen til dette er, at Provianten er pålagt drift og vedligehold af tankanlægget. Den udgift skal jo hjem på een eller anden måde. Fra pålidelig kilde forstår jeg, at Provianten er flink til at give rabat til storkunder. Det er helt fint. Havnen kan næppe bære mere end een tank, så selvom monopol er skidt, så er Proviantens dieselpriser næppe urimelige eller ubærlige. Uforståeligt er det så til gengæld, at havnemesteren tilsyneladende undergraver Proviantens mulighed for at drive rentabel forretning ved at entrere med alternative brændstofleverandører.

Provianten
Provianten er ikke, hvad den har været. I gamle dage var der nærmest tale om en landsbykøbmand, hvor alt kunne fås. Ændrede regler for åbningstider betyder, at almindelige dagligvarebutikker æder sig ind på Proviantens eksistensgrundlag. Nu kan man jo købe fløde i Irma om søndagen. Så meget desto mere er der grund til at se på, hvorledes Provianten kan overleve som Proviant ved at udvide sortimentet til is, slik og kaffe. Jeg skulle mene, at de fleste sejlere er stærkt interesserede i at have en god proviant på havnen. Rygter vil vide, at havnefogeden mener noget andet, idet havnefogeden angiveligt ikke bare vil bestemme, at Provianten ikke må sælge kaffe, - næh - der tages mafialignende metoder i brug, når der trues med inddragelse af lagerareal, hvis ikke Provianten makker ret. Det lyder næsten for absurd til at være sandt. 

Bom
Havnen skal have spenderet knap 150.000,- over en treårlig periode på at reparere bommen for sydmolen. Det må jo betyde, at man er glad for den bom. Man ønsker åbenbart at beskytte sejlerne på sydmolen, så de kan få parkeringspladser. Hvorfor skal så ikke de andre bådpladshavere beskyttes?? Det ville da kun være rimeligt. Spørgsmålet er: Hvis der overhovedet skal være en bom på havnen, hvorfor skal den så ikke være ved indkørslen til havnen?  

Parkering
Det er egentlig spøjst. Rigtig mange andre steder betaler man for parkering. Jeg betaler for at bruge havnen, fordi jeg har en bådplads. Prisen dækker sommerplads og vinterplads. Jeg går ud fra, at parkering er iberegnet prisen, men hvorfor er det egentlig, at andre brugere af havnen kan parkere gratis? 

Åhh, - jeg har misforstået det fuldstændigt. Intet ville være mere naturligt, end at havnen begyndte at opkræve parkeringspenge. For alle. Derved kunne der nemt tjenes gode penge, og sejlerne kunne chikaneres maximalt. De parkerer jo gerne på havnen, medens de er ude at sejle. Det er helt urimeligt. I lufthavnen kan man langtidsparkere et kvarters gang fra lufthavnen. Det skal vi også have her, så bådejernes grimme biler ikke fylder op, medens vi er ud at sejle. Ideen er hermed videregivet, kvit og frit. 

Vinteropbevaring
Som lovet, hermed forslaget om at opfylde inderste bassin i sydhavnen. Det vil løse parkeringsproblemet, vinteropbevaringsproblemet og problemet med at finde plads til stadig flere forlystelser, iskiosker, minitivolier og andet uvedkommende gøgl. Når havnen en gang får mangel på pladser, kan man jo bare udvide i udadgående retning. Det har man jo allerede prøvet med succes een gang, da man byggede den nuværende havn. En let lille forfalsket tinglysning - helt i den betonkommunale ånd - og i overensstemmelse med praksis her i Hørsholm - og vips ejer Kommunen det oppumpede areal. 

Indflydelse
Kan man som udgangspunkt ikke få. Havnebestyrelsen er lukket land. Regnskaberne er ikke tilgængelige. Referater af møder? Glem det. Generalforsamlingen er lukket. Den eneste vej for en pladshaver til indflydelse på havnens drift er gennem medlemskab af een bestemt sejlklub. Gennem medlemsskab kan man stille op som kandidat til een af to pladser i havnebestyrelsen, som klubben har adkomst til. Hvorledes det er kommet i stand, er for mig fuldstændig uforståeligt.  Der er jo tale om en sejlklub, som tilfældigvis har købt et hus på havnen!! Iøvrigt skriver disse repræsentanter under på, at de varetager klubbens interesser, og disse er jo ikke nødvendigvis sammenfaldende med bådejernes. Hvorfor skal alle de andre sejlklubber og for den sags skyld de andre husejere på havnen så ikke også sidde i bestyrelsen?? Ja, for bådpladshaverne skal ihvertfald - tilsyneladende - holdes ude af havnebestyrelsen for enhver pris. De betaler jo også bare gildet. Nævnte jeg, at den pågældende sejlklub modtager støtte fra Kommunen? 

Husleje
Man skulle tro, der var en fornuftig indtægt på huslejen til de knap 15 restauranter, som havnen er - hmm - begunstiget af. Restauranterne belaster ihvertfald havnen med slid på anlæg, toiletter, affaldsordninger, kundeparkering og sikkert flere andre ting. Spørger man de forretningsdrivende, så er huslejen høj. Kigger man i Havnens regnskab, så er indtægten fra husleje minimal. Spørgsmålet er, hvor bliver de penge af?

Spørgsmål:
Der er i det hele taget en del spørgsmål man med rimelighed kan stille...

1) Hvilket mandat har havnebestyrelsen og hvorfra?
2) Hvilke interesser ønsker havnebestyrelsen at tilgodese og hvorfor?
3) Hvem er publikum og hvorfor skal de ikke betale entre?

Dernæst...

4) Hvordan kan det være at havnens brugere ikke har indflydelse på havnens drift?
5) Kan det virkelig passe, at man som pladshaver ikke kan få lov til at se havnens regnskaber?
6) Burde dieselpriserne ikke afspejle driftsomkostningerne?
7) Burde bommen ikke enten fjernes helt eller flyttes til indkørslen?
8) Er det virkelig nødvendigt med et firefarvet magasin to gange årligt?
9) Hvorfor skal kun pladshavere og ikke alle betale for at parkere på havnen?

Det kunne være rigtig interessant at se regnskaberne, for man sidder med en underlig fornemmelse af, at man kunne drive havnen til fordel for de primære brugere, sejlerne, og derved kunne man måske undgå stigninger i havnelejen.

... og dermed når vi så til havnesagen. 

Havnesagen
Hvad er så havnesagen? Well, den korte version er vist cirka denne: Rungsted Baadelaug og Hørsholm Kommunen er ikke enige om, hvem der ejer Havneselskabet, havnens arealer, samt hvem den egentlig er bygget for. Tilsyneladende er hverken kommunen eller havnebestyrelsen i stand til at fremkomme med overbevisende materiale i den henseende.

Jeg har ikke svar på spørgsmålene, men jeg kan henvise til Rungsted Bådelaugs hjemmeside, som har en omfattende gennemgang af Havnes historie. Det er en længere udredning, hvis rigtighed stadig er til diskussion. Baadelaugets pointer sammenfatter jeg til følgende: Kommunen har ikke og har aldrig haft ejerskab af hverken Havneselskabet eller havnens arealer, ligesom kommunens bestemmende indflydelse i havnebestyrelsen er ulovligt tilvejebragt og ugyldig. Iøvrigt må kommuner jo slet ikke må eje og drive virksomhed. Jeg er ikke advokat, så det er sikkert udtrykt meget upræcist og muligvis ukorrekt.

Brugere versus publikum
Men... alle kan vel med rette diskutere, hvem en havn egentlig bør tilhøre. Er en havn mon bygget til både og bådejere, - eller er den bygget til... publikum?

Jeg har som nævnt haft min gang på havnen siden jeg første gang ansøgte om havneplads i den nye havn. Det var i 1972. Dengang og op gennem 70erne og 80erne var der rent faktisk tale om en havn for sejlere og folk med både.

Sådan er det ikke længere. Der er gennem de seneste 10-15 år sket og der sker stadig en stigende tivolisering af havnen. Konkret er der tale om, at man prioriterer fortove og toiletter til publikum, parkeringspladser og faciliteter til restauranter og natklubber med kulørte lamper på bekostning af sejlsportsforretninger, sejllofter og andre for havne relevante ressourcer. Publikum er kommet i centrum. 

Sejlerne skubbes længere og længere ud i randzonen. Der er knap nok plads til alle både på land om vinteren, og det er ikke fordi havnen er fejldesignet. Det er fordi, der skal være plads til parkeringspladser til publikum til de 10+ (!!!) restaurationer, som nu findes og trives på havnen. Misforstå mig ikke. Der er herligt med een enkelt eller et par restauranter, - men 10?? Lad os lige få en diskussion om formålet med at drive havn. Folk kigger skævt til een, fordi man ankommer i malertøj med en værktøjskasse under armen. Sejlerne er blevet det særeste dyr i den zoo, der drives på havnen. Indkast 10 kroner og se en ægte sejler danse på molen. Indkast 20 kroner og se bådene sejle. Det er for galt. Sådan skal det ikke være på en havn. Der må gøres noget. Gør noget.

Kamp
Tiden er moden til at havnens oprindelige beboere tager til genmæle og kræver deres land tilbage. Sådan gør Indianere. Sådan gør Aboriginaler. Sådan gør sejlere!!

- Morten, Seaboriginal and proud of it.

Links: 

Rungsted Bådelaug, www.rungsted-baadelaug.dk